Tilmeld dig ! | Send adgangskoden

Bruger login

Seneste blog indlæg

Nyhedsbreve

Nye emner

Nylige beskeder Nylige beskeder

Snyd ikke dig selv for pensionspenge !


Mange pensionister med ratepension risikerer at "snyde sig selv" ved at få pensionspenge udbetalt over en kort periode på typisk 10 år i stedet for at strække pengene noget længere. Ved at få pengene udbetalt over længere tid bliver det årlige pensionsbeløb godt nok mindre. Til gengæld betales der mindre -hvis nogen - topskat, og omvendt bliver folkepensionen muligvis større, da der sandsynligvis modregnes mindre fra den private pension, ligesom man får et højere afkast målt i kroner af den ikke udbetalte pensionsformue, som jo vil værre større.

En beregning som Danica Pension har lavet for Berlingske Tidende og omtalt 24. maj 2008 viser, at en pensionist med en ratepensionsopsparing på en million kroner vil få udbetalt 1800 kr. mindre om måneden , hvis ratepensionen strækkes over 20 år frem for 10 år. Samlet bliver der en gevinst på 169.000 kr. ved at strække ratepensionen over de 20 år frem for 10 år trods det mindre beløb pr. måned. Der er dog et antal forudsætninger bag ved beregningen, som derfor mest skal benyttes som illustration af de muligheder, som der kan være.

De fleste danskere får deres ratepension udbetalt over 10 år, og udover, at der kan være økonomiske fordele, så lever den gennemsnitlige dansker også længere, hvilket er et yderligere argument for at strække pensionspengene længere.

Det er dog vigtigt at afveje dette med de personlige ønsker -typisk er man jo mere rask og rørig jo yngre man er, og det kan tale for at få flere penge udbetalt tidligere, så man kan nå at nyde dem f.eks på rejser eller lignende på den bedst mulige måde. Men danskernes helbred er også blevet bedre over tid, så man i dag kan gøre tingoppe i årene, som ikke var normalt tidligere. Endelig har danskerne typisk flere forskellige pensionsordninger - kapital, rate, livrente mv. Det er derfor svært at give generelle retningslinjer for, hvad der er optimalt for den enkelte , og man bør derfor altid drøfte med sin bank eller økonomiske rådgivere i god tid inden pension, hvad der er den bedst mulige løsning for en selv.

For når man først er begyndt at få udbetalt pensionen er det for sent at ændre på antallet af udbetalingsår - "bordet fanger" - så det skal gøres mens man stadig er aktiv på arbejdsmarkedet -dvs. tidligt i den tredje alder.

6 stjerner fra Europanet

6 stjerner fra Europanet

Seneste afstemning

Hvor går sommerferien hen i år?

Seneste annoncer

Hvem er online

Der er i øjeblikket 0 brugere og 4 gæster online.

Tredjealder.dk, 2007 © Alle rettigheder forbeholdes.

Designed and Developed by RussianWebStudio.com